Forside Møder Researchtur til Indien- Dataetik på dagsordenen for 1 mia. mennesker

Researchtur til Indien- Dataetik på dagsordenen for 1 mia. mennesker

Af Formand Christiane Vejlø

Som en del af vores strategi med at række ud både nationalt og internationalt tog jeg sidst i Juni en researchtur til New Delhi i Indien for at teste ekspertgruppens foreløbige anbefalinger om dataetik og for at søge inspiration til det videre arbejde.

Møde med Tata

Indien er en særligt interessant case af tre årsager:

1) Indien har en højtudviklet tech-industri, som leverer løsninger og talent til resten af verden.

2) Indien har siden 2009 indrulleret 1,2 mia. borgere i det omfattende biometrisk identifikations-system Aadhaar – med store dataetiske diskussioner til følge.

3) Indien på mange måder et demokratisk samfund, hvilket gjorde det muligt også at møde kritikere at systemet.

Vi mødtes med over 30 eksperter fra offentlige myndigheder (NITI Aayog), erhvervslivet (Symantec, Tata Consulting Services, NGN Forum India, MapMyGenome, IndiaStack/iSPIRT og Data Security Council of India) og NGO’er (Accessnow.org og Center for Internet Security).

Møde med Anna Roy og NITI Aayog

Alle steder var der positive reaktioner på ekspertgruppens anbefalinger og arbejdet med dataetik generelt. Eksperterne så stor værdi i Danmarks forsøg på at gå foran på området og mente bestemt, at Danmarks trods den i Indiens sammenhæng beskedne størrelse kunne og skulle føre an. Det var en især opmuntrende at ekspertgruppens anbefalinger kunne oversættes til en helt anden kulturel kontekst og stadig vinde genklang. Dataetik og datasikkerhed står højt på dagsordenen i Indien, selv om landets størrelse og udbredt korruption udgør visse udfordringer.

Men det var rigtig spændende at opdage, at virksomheder som Tata ser et marked for softwareløsninger, der skaber mere gennemsigtighed for brugerne i forhold til, hvad deres data bliver brugt til, hvem de bliver solgt til og hvordan databrug bliver godkendt af borgeren osv. – Tata er allerede i gang med at prøve at sælge deres løsninger til skandinaviske virksomheder.

Tata

Samlet set bekræftede møderne med de indiske eksperter, at ekspertgruppen er på rette vej og at de allerede udarbejde anbefalinger falder fint i tråd med de tanker, der arbejdes med udenfor Europa. Det blev desuden klart, at virksomhederne nok skal stå klar med nye løsninger på dataetiske udfordringer, så snart efterspørgslen materialiserer sig.

Turen skabte et godt netværk i Indien, som jeg bestemt har tænkt mig at vedligeholde og bruge til feedback og idéudveksling om dataetik.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here