Forside Saloner Dataetik på folkemøde 2018

Dataetik på folkemøde 2018

Til årets folkemøde afholdte vi den sidste offentlige Samtalesalon om Dataetik. Folkemødet er et perfekt sted at møde engagererede debattører med viden og holdning, og derfor et oplagt sted at indsamle indput til vores arbejde med dataetik.

Vi samlede et panel som dækkede starts ups, filosofi, børn, forskning og erkendelse. Deltagerne på scenen var Anne Mette Thorhauge (Lektor KU), Søren Riis (Co-founder Go More og filosof), Anders Peter Kierbye Johansen (Unity) og Michael Reibel (Corti).

Jeg lagde ud med at sige til publikum, at vi betragtede dem som det forlængede panel. Det betød heldigvis en ivrig debat, hvor vi fik talt både om muligheder og udfordringer ved data. Om hvor grænsen går. Om det ansvar man har som virksomhed, og forskellen på det man skal, og det man bør.

Vi tog noter hele vejen og tager det hele i betragtning mens vi arbejder videre på vores anbefalinger. Hvis du har et forslag til anbefalinger til god dataetik til danske virksomheder, så udfyld endelig formularen til højre. Vi læser det hele!

Jeg kan dog iøvrigt berette at jeg oplevede at dataetik fyldte mere end nogensinde til Folkemødet. Der var en lang række sessions som stillede vigtige spørgsmål og foranledigede vigtige samtaler. Hurra for det!

mvh

Christiane Vejlø

P.S Jeg var meget begejstret for at borgere helt ned til blealderen engagerede sig i anbefalinger til vores arbejde 😉

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here